Rygaard Transport & Logistic A/S overtager alle aktiviteter i NK Transport ApS Rygaard udvider sine aktiviteter med overtagelsen af NK Transport ApS i Nørager. Overtagelsen ligger i tråd med Rygaards ambition om at vokse i special-transport segmentet. Forretningsmodellen og virksomhedernes fælles værdier ligger meget tæt på hinanden, og derfor anser vi købet som en ganske naturlig udvidelse af vores forretning. Vi har allerede budt chauffører, personale og kunder velkommen i Rygaard, forløbet har været meget positivt. Rygaard har i dag ejerskab i flere selskaber udover Rygaard Transport & Logistic A/S. Disse selskaber tæller bl.a. Auning Transport, Rygaard Fisketransport og Bio Recycling. Udover disse har Rygaard for nyligt også overtaget 6 biler fra tidligere Stevnhoved ApS.